Det er altid spændende at høre om kommende bildesignere. KreativBlog har snakket med Boris Raos, som i en alder af 21 år har tænkt sigat søge ind på Hochschule Pzorzheim i Tyskland. Han beskriver sig selv som en bildesign amatør som har en passion for design – og især bildesign.

Hvornår fandt du ud af at du ville være en bildesigner?

Det hele begyndte i en meget tidlig alder med en lille kunstnerisk lyst. Hovedsageligt blev jeg meget inspireret af racerspil og specielt Knight Rider med David Hasselhoff. Med de ældre racerspil som de først Need for Speed udgaver begyndte min interesse for biler. Batman havde også en kæmpe indlydelse på mig, alt hans gear og lir med bilen, flyet, motorcyklen og båden gav mig lysten til at tænke kreativt og lave mine egne små tegninger af Batmans udstyr. Det udviklede sig til nogle spændende tegninger, som jeg ville dele med andre – specielt mine lærere . En rigtig fin måde at fedte på. Derfra har jeg været opaget af at tegne alt muligt til vennerne og familie, lige fra biler til nogle få tegnefilms figurer og andre småing.

Jeg husker også, da min far gav mig lov til at køre bilen, da jeg var ca. 8-9 år gammel. Han sad selvfølgelig ved siden af mig, men jeg havde hele styringen. Det var rigtig sjovt for mig at køre og skifte gear. Bare den oplevelse gav mig et ekstra kick til at have en fremtid med biler.

Men som sagt så havde spil en stor indflydelse på mig, da de fik mig til at indse hvor fedt fart, lyden og udseendet var ved sådan et mekanisk vidunder. Jeg tror, hvis det ikke var for en bestemt bil, havde jeg ikke kommet så langt med mine drømme. Mclaren F1 fra 1993 har været mit “drive” siden, den første gang jeg trykkede på speederen i Need for Speed 2 tilbage i 1997 og derfra at finde frem til, at bilen faktisk kun eksisterede i 62 eksemplar. Der var jeg helt solgt.

Hvilke tanker har du gjort for at vælge at blive bildesigner?

Det har være en lang og spændende rejse. Siden jeg fik min første blyant i hånden, har jeg været kunstnerisk betaget. Jeg mener selv, at det er først og fremmest vigtigt at se sig selv i et moderne samfund.  Vi er meget krævende mennesker i dag, det betyder at man som et individ skal opnå en speciel evne for at styrke sin fremtid i samfundet. Altså finde et område hvor ens interesser er størst og dermed står stærkest. Jeg har fundet min “gave”, og jeg lever for kunsten. Det er ikke noget alle kan bidrage med, de fleste kan nok opnå en ingeniøruddannelse, men at have kreative evner, som ingen andre kan nærme sig, er et helt særligt egenskab at have.

Biler har bare været det mest interessante igennem min barndom og teenager dage, derfor havde jeg ikke andre former for fremtidige drømme end kunsten bag bilindustrien. Og jeg skal bar være en del af den og bidrage til samfundet og være med til at forme Verden.

Hvordan har du forberedt dig til at skulle søge ind på en bildesignskole?

Det hele starter med at komme med sine koncepter og læse sig selv. Hvilke styrker og svagheder har man? Samtidig prøver jeg, at sammenligne mit arbejde med andre amatører ligesom mig selv og designstuderende, for at tjekke om mit niveau er acceptabelt. Men misforstå mig nu ikke, ved at sammenligne menes ikke ligheder mellem designene, for jeg vil helst ikke inspireres for meget af andre projekter. Det kan ende med at designsproget ikke skiller sig for meget ud fra hinanden, og dermed har de to forskellige designs bare samme træk og stil. Lidt ligesom når man henter en opgave fra studieportalen.dk for at hente hjælp, og man bare laver en smule om på sproget eller resultatet i sin aflevering. Dette gælder også, når man laver sit portfolio til optagelse på et designuniversitet. Hvis de opdager noget mistænkeligt ved ens arbejde, at der har været mere end ens egne ideer med i, så kan man begynde forfra med et nyt portfolio og prøve igen om et halvt år. Derfor skal man kun koncentrere sig om en selv, og glemme hvad andre designere arbejder med for at undgå fr meget indflydele fra andre designs.

I mit forløb har jeg forberedt mig md flere ideer og længere tids brainstorming. Det er altid en vigtig ting, at man danner sin egent stil og måde at arbejde på. I gennem det sidste års tid har jeg tegnet alle mulige koncepter, lige fra noget der minder om et produkt fra i dag til noget i år 2100-2500. Det er lidt lige meget, hvad man kommer op med, det skal ikke engang være noget realistisk, som man kan fremstille, men man skal lade sin fantasi udspille sig og ikke have nogen ende. Når jeg så er ved det punkt, hvor jeg har flere ideer, sortere jeg ligt i alle tegningerne. Jeg har beslutte mig for, at jeg gerne vil vise, hvad jeg kan tilbyde, som andre ikke kan. Derfor vælger jeg et koncept, som virker mege interessant, og et jeg kan forklarer noget særligt funktionelt om til interviewet under optagelsen. De designs som minder mest om noget konceptuelt fra 2100, vil jeg slet ikke medtage, men brude dem som inspiration. Lidt ironisk sagt, ens portfolio skal ikke lige en Star Wars verden eller kun være fyldt med eksempler af flyvende biler. Det er vigtigt, at man holder sig inde for en grænse, og derfor giver nogle konkrete eksempler på, hvordan man ser fremtidens transport.

En anden vigtig del af min forberedelse er at besøge ens drømmestudie. Jeg besøgte mit tilbage i sommeren 2008, lige på det tidspunkt hvor de afholdte sommersemesterets udstillingsshow på Hochschule Pforzheim i Tyskland ca. 50 km vest for Stuttgart. Det var et show, der virkelig motiverede mig til at forfølge et liv i bildesign. Man kan ikke dømme, hvilket koncept var bedst, alle var så gode på hver deres måde. Under showet fik jeg snakket med flere studerende, som gav mig et større indtryk af studiet, jeg var helt solgt. Samme dag om aftenen havde jeg ingen lyst eller trang til at sove, så meget havde jeg i tankerne, og samtidig indså man, at man er ved at nå sit mål. Hvis man virkelig har tanker om at studere et bestemt sted, besøg det, om du så skal svømme verden rundt, gør det. Glem internettet se det i live.

Hvilken bildesignskole har du valgt at søge ind på og hvorfor?

Den er ret nem, Hochschule Pforzheim. Ender det med at jeg ikke optages på HS Pforzheim, prøver jeg mig ad flere gange, og hvis jeg virkelig ikke kommer igennem, prøver jeg England og Sverige. I England er der Coventry, som nok de fleste danskere beslutter sig for at studere ved ellers er der Umeå i Sverige, der ligger lidt langt nordpå. Jeg mødt for resten en dansker ved navn Stephan Jura i Pforzheim, som på det tidspunkt var færdig med3. semester i Transportation design. Han kom ikke ind første gang, så han prøvede igen et halvt år efter, i mellem tiden prøvede han sig ad i Frankrig og England. Han var ikke tilfreds med det de bød. Så han tog den 5 timers lange optagelsesprøve igen, og det gik noget bedre. Han fik faktisk også en praktikplads fra Chris Bangle (tidligere chefdesigner for BMW) hos BMW i et halvt år – ret imponerende.

Hvis alt er så håbløst, og jeg ikke er kvalificeret til nogen af stederne, prøver jeg mig ad i KBH’s Designskole til industriel design, og derfra kan jeg tage en master i Transportation design på Pforzheim eller måske på RCA London – jeg er dog ikke den største fan af dem. Grunde til at jeg vælger Pforzheim er ikke så omfattende igen. For det første vil jeg gerne leve mit liv i Tyskland. Jeg har bare en eller anden ting for Tyskland, som jeg ikke kan modstå. Jeg er ret ligeglad med hvordan vilkårene og standarden er i landet, min designuddannelse er en del af mit liv, og da alle mine favoritmærker er tyske, om det så er bilmærkerm tunings-, båd- eller skibsvirksomheder, kan jeg ikke finde mig selv arbejd et bedre sted end i Tyskland.

Universitetet har store forventninger bare når du skal optages, og under studiet har du hele tiden nye sponsorer, som kræver at du vrider hjernen hvert minut. Det kan gødt være at en ingeniøruddannelse er vanskelig, men bildesign er et meget indviklet område. Det er ikke kun at tegne fine streger på et stykke papir. Uni’er i England uddanner f.eks. flere årligt end Tyskland, da der hvert semester optages kun 6 studerende på Hs Pforzheim. Et uni som Coventry i optager mere end 20 eller 30 stykker, det er en væsentlig forskel. Tyskerne satser mere på deres studerende efter min mening. Man kan også se på den innovative kvalitet fra deres udstillinger. Pforzheim synes jeg er mere i “nuet”, deres koncepter ligner ikke noget fra år 2130 eller lignende, hvor der f.eks. var en udstilling fra RCA i London, som gav koncepter efter deres egen levetid. FOr mig giver det ikke nogen mening, for hvad kan er firma bruge et koncept til? Måske har man ikke engang et privat køretøj til den tid med vores stigende befolkningstal. Derimod mener jeg Pforzheim er mere realistisk og studerende er mere betænksomme overfor fremtiden.

Hvor ser du dig selv i bilindustrien bagefter uddannelsen?

Den er ikke nem. Jeg ser ikke positivt på det i øjeblikket. Mange designfaciliteter har lukket og lukker endnu – især de japanske. Det betyder at flere og flere nyudannede desgnere ender som freelancere, og når de økonomiske tider er bedre åbner bilfirmaerne igen dørene op. Designstudierne vil selvfølgelig søge de mest kvalificerede, og det ender med en større konkurrence mellem designerne. Bildesignere er bare ikke en ressource,som industrien behøver mest af, man har meget større sandsynlighed for at arbejde som en ingeniør end bildesigner. Det ender nok med at jeg bliver freelancer for adskillige virksomheder. Men jeg vil selvfølgelig helst ende hos Mercedes Benx, som nok kræver et virkelig godt portfolio med fra uddannelsen. Stjernen har bare altid været mig mere end noget andet mærke. Historien og alt hvad mærket har udviklet er så fascinerende, og at være en del af Mercedes ville være for mig ligesom at flyve ude i rummet.

Hvilket projekt/tegning er du mest stolt over at have lavet?

Det aner jeg ærligt talt ikke. Jeg kommer op med noget nyt hele tiden, og jeg kan for det este altid bedre lide de nyere ideer, men jeg kan ikke favorisere en specifik.

Har du nogle gode råd til unge bildesignere?

Tro på dig selv, det er en vigtig faktor. Det er ikke nemt at blive optaget. De skal virkelig se en værdig stil, som er personlig, og at der er tegn på udvikling og potentiale. Find dine inspirationskilder som kunst, naturen, fotografi, naturvidenskab og historiske bedrifter, som du kan bruge til at designe. Det kunne også være en god sang eller bare musik. Måske en bestemt film, jeg har set adskillige Avatar inspirerende designs. Det kan være så mange ting.

Universiteterne smider mange ressorcer til hver studerende og specielt, når sponsorerne samarbejder med de studerende, så skal man virkelig holde fast og være produktiv. Men udvikle din egen stil, vis at du har en forståelse for design, at design ikke er form, men også er funktion. Vi er kunstnere, men vi skal også tænke som ingeniører. Man skal være realistisk og danne en vision om fremtiden, som man ser den personligt. Og hvis alting går galt første gang, rejser man sig og forsøger sig til det lykkes. Man er nødt til at satse i livet og nå drømen, for du kan ende med at fortryde din handling en dag, hvis man ikke prøver det. Besøg dit drømmestudie og kom i kontakt med studerende og underviserne, men gør det, når de afholder deres semesterudstillinger. Der kan du opleve kvaliteten af udbyttet med alle de små designmodeller, det vil give dig et indtrk af hvilken standard, det enkelt universitet underviser med.

Hvilket bildesign er dit favorit design igennem tiden?

Mclaren F1 og det tager jeg med i graven, måske når jeg kommer med et bedre design, vil jeg ombestemme mig . Den bil giver mig bare en speciel følelse hver gang. Efter min mning er det stadig den mest imponerende maskine der er produceret med et virkeligt dynamisk og skyndt design. Nu tænker nogen garanteret på Bugatti Veyron, men dn bil må fejle noget eller også kender den bare ikke sine kræfter rigtigt.  Du kan ikke fortælle mig, at en Bugatti Veyron skal bruge 374 hk mere end en Mclaren F1 for at være sølle 17 km/t hurtigere. F1 har 627 hk med en 6.1 L V12 BMW motor mod en 1001 hk 8.0 W16 motor. Det kunne være VW skulle tage sig sammen og være mere tænksomme med den næste Bugatti. Det værste er at VW intet tjener på Veyron, de taber flere penge end de tjener. Det er lige det modsatte med Mclaren.

En anden favorit er Lamborghini Diablo SE30. Glem Reventon eller Murcielago, men Diablo, den har hjerte. En Diablo i lyslilla med sandfarvet interiør, det er sindsygt smukt. (Skal siges at skribenten har sådan en i model form på værelset)

Så lad os da slutte med en mere. Nissan Skyline GT-R 34, ikke den nye Skyline, men den fra 2 Fast 2 Furious. Skal man have en tuningsbil, er der ikke noget bedre end Skyline. Den kan styles alt for fedt og tune til at have mere end 1000 brølende heste under hjelmen.

Har du en speciel bildesigner som idol?

Hvor skal jeg begyndt? Ok, jeg har to som er Gordon Murray og Peter Stevens – men nok mest Gordon. De er begge bag Mclaren F1, hvor Gordon også har været en del af udviklingen af Caparo T1. Ikke nok med det har Gordon også været en vigtig del af Mclarens formel 1 historie. Ellers er der også andre designere som Chris Bangle, Peter Pfeiffer, Adrian van Hooydonk, nogle stykker fra Pininfarina og italieneren Marcello Gandini, som er bag Lamborghin Diablo SE30 og andre fra Lamborghini, samt flere Maseratier. Ja der er ikke en ende på det .

Vi siger mange tak til den kommende bildesigner Boris Raos for sine meget udførlige svar! Hvis du vil kontakte ham, sker det på hans email:

benzerpadden@hotmail.com

Vi håber du har fået noget ud af interviewet og ønsker Boris al held og lykke med Pforzheim!