Jeg hørte første gang om MA2MO i en bil fra en tur på glatbane. Jeg blev straks interesseret, da det lød som et rigtig spændende projekt. Så jeg skyndte mig at kontakte MA2MO omkring et interview. Hør i dette interview hvad 3 unge iværksættere fortæller om det at skabe sit eget brand.
Fortæl os lidt om jer selv:
Vi er 3 drege på 18 og 19 år, som går på Hhx på Hillerød Handelsskole. Vi har kendt hinanden siden børnehaven, gået i folkeskole sammen, ja faktisk kendt hinanden hele livet. Vi interesserer os alle for biler, sport og almindelige drenge ting, hvor Mathias nok er den mest udøvende af os i forbindelse med hans ju-jutsu/judo. Ved siden af skolen og arbejdet med MA2MO, har vi alle et fritidsjob, hvor vi tjener lidt til firmaet, det er jo ikke helt billigt at starte en virksomhed op fra bunden. Så vores tid går som regel med skole, MA2MO, arbejde og lidt fest i ny og næ.
Hvordan fik i ideen til at starte et tøjdesign firma?
Vi har altid drømt om at starte vores eget firma, men aldrig kunne finde ud af med hvad. Vi brainstormede engang over vores problemer i dagligdagen, og vi synes at vi manglede nogle fede t-shirts, der skilte sig ud fra mængden. Vi arbejdede videre med det, og kunne hurtigt se, hvad vi ville. Vi har været til mange møder med producenter og andre personer med forstand på mode, som har hjulpet os med design, og fundet ud af hvordan vi skulle skille os ud.

Hvordan har i reklameret for jeres t-shirts?
Til at starte med oprettede vi en Facebook gruppe, for at se hvor mange der støttede op om vores designs og promovere brandet MA2MO, hvilket overraskende mange gjorde. Vi har tænkt os at øge vores promotion når vores t-shirts kommer ud i butikkerne med blandt andet reklamer i magasiner og online markedsføring. Men den bedste måde, grundet vores lille budget, er gennem medier som jer, og forhåbentlig bliver flere interesseret i vores produkt. Vi bruger også “mund til mund” metoden, for at folk skal høre omos, og så vil de spørge efter vores mærke i butikkerne.
Hvor henter i inspiration fra?
Vores inspiration kommer fra hverdagen, det kan være en lille ting, vi bemærker, som sætter et design i gang, og måske ender ud i noget godt. Vi kigger også på hvad vores konkurrenter finder på, og prøver så at lave noget andet, som skiller sig ud fra det, da vi jo gerne vil skille os ud fra flokken af mærker. Så inspiration kan komme fra næsten hvad som helst.

Hvordan ser i jeres mærke MA2MO udvikle sig i fremtiden?
Til at starte med håber vi naturligvis på en succes, og at MA2MO vil bredde sig til flere butikker. Vi har nogle mål ude i fremtiden, hvor vi også gerne vil prøve at lave jeans, trøjer og sko. Samt vil vi prøve med geografisk ekspansion. Så vi kan blande os med de store mærker.
MA2MO har også en side, hvor du kan se flere af deres t-shirts:
KreativBlog ønsker MA2MO al held og lykke i fremtiden. Så er der vel ikke andet at sige, end at vi glæder os til at se MA2MOs t-shirts i butikkerne!

“vi synes at vi manglede nogle fede t-shirts, der skilte sig ud fra mængden.”??
Hvis jeg skal være ærlig syntes jeg ikke i skiller jer ud fra mængden på nogen som helst måde.. Jeres design ligner en blanding af Björkvin og Humör, og med det mener jeg at i er bagud i forhold til tidens trend og mode.
Hvis i vil være innovative bliver i også nød til at lave noget som man ikke har set før..
Jeg giver dig helt ret Peter!
Jeg bliver desværre også nød til at sige at jeres design ligner noget jeg har set før og at i er bagud drenge..
Hvis vi sammenligner med en lille virksomhed med samme koncept http://www.facebook.com/pages/Print-of-Art/145398029342?ref=ts (print of art). De har skabt deres helt eget design og det ligner ikke noget man har set før..
PS. De der neon farver er altså også døde drenge.. (hentydning til pingvin t-shirten)
Hej Simon, da MA2MO ikke har svaret, vil jeg da lige svare for dem. De skrev tilbage til mig at butikkerne har haft stor interesse i deres mærke, og derfor tror de på ideen.
De der printofart ser rigtig fede ud!